Magic Wine Decanter

Har du nogensinde prøvet at dekantere en vin?

Det kan gøres på flere måder og den mest brugte er at hælde vinen på karaffel – hvilket både giver vinen en god iltning og samtidig er med til at præsentere vinen på en flot måde.

En anden og mere effektiv måde at dekantere på, er at hælde vinen gennem en Wine Decanter, som er beregnet til formålet. Her opnår man en optimal iltning af vinen på meget kort tid.

Med en Magic Wine Decanter hælder du vinen direkte fra flaske gennem dekanteren i glasset og vinen er nu klar til at drikke, blødere og runder og mere velsmagende end hvis den kom direkte fra flasken. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle vine der skal dekanteres! Det er en proces der mest egner sig til forholdsvis unge og friske vine, mens gamle og lagrede vine skal have så lidt ilt som muligt.

Mange af de mennesker jeg har haft til vinsmagning er blevet overbevist om værdien af at dekantere vinen – ved adskillige blindforsøg, hvor jeg stiller 2 glas vin ved hver deltager og beder dem om en kommentar til vinene – og en kort bedømmelse af forskellen på dem, er der i 9 ud af 10 tilfælde så markant en forskel på vinen i glas 1 og glas 2 at folk umiddelbart tror at der er tale om 2 forskellige vine! Det er bare den samme vin i begge glas, den ene kommer direkte fra flasken, mens den anden har været en tur gennem min Magic Wine Decanter. Og det sjove er, at vinen der har været gennem decanteren altid bliver opfattet som blødere, mere åben, mere frugtig og langt mere drikkemoden end den vin der kommer direkte fra flasken.

Benytter man en Wine Decanter, skal man være opmærksom på, at den aldrig kan gøre en dårlig vin god – og at den ikke kan fjerne fejl fra vinen som f.eks. propsmag – den kan kun gøre god vin bedre!

Winefactory har testet Magic Wine Decanter Deluxe – og du kan se resultatet af bedømmelsen her – jeg skal så lige sige at indslaget hører til i den sjove ende, jeg kunne da ikke lade være med at trække voldsomt på smilebåndet :-)

0 kommentarer

Ny skattefri bagatelgrænse for personalegoder – noget for dig?

Nu bliver det muligt at modtage skattefri gaver og herunder vin – og det bliver lettere for arbejdsgivere at administrere gaver til medarbejdere.

Skatteministeriet har den 17. marts 2011 sendt et lovforslag i høring vedrørende skattefritagelse for mindre personalegoder m.v. Lovforslaget vil også betyder en lempelse af indberetningsreglerne for arbejdsgiverne. Når ændringen er gennemført, har arbejdsgiveren kun har indberetningspligt, hvis værdien af det enkelte gode overstiger 1.000 kr. Det forventes, at lovforslaget vedtages inden sommerferien, og de nye regler indføres med tilbagevirkende kraft fra og med 1. januar 2011 – og vi skal nok rette teksten til her, når forslaget er vedtaget.

Lovforslagets indhold: Der indføres en ny årlig skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. pr. medarbejder. Overskrides bagatelgrænsen, skal der ske beskatning af hele beløbet og ikke kun det overskydende beløb (på samme måde som den allerede gældende bagatelgrænse vedrørende arbejdsmæssigt betingede goder). Den nye bagatelgrænse omfatter f.eks. mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin og chokolade, deltagergebyr til motionsløb samt adgang/årskort til svømmehal, forlystelsespark, zoo, museum, teater og sportsbegivenheder m.m., men også den almindelige julegave.

Reglerne for indberetning ændres samtidig, og arbejdsgiver slipper fremover for at skulle indberette goder med en værdi under 1.000 kr. pr. stk. – også i de situationer, hvor værdien af flere goder tilsammen overstiger den nye bagatelgrænse på 1.000 kr. Kun i de tilfælde hvor værdien af det enkelte gode overstiger 1.000 kr., skal der ske indberetning. Arbejdsgiver skal derfor ikke holde styr på, hvor meget den enkelte medarbejder modtager af bagatelagtige personalegoder.

Fremover vil det være medarbejderen, som skal holde styr på, om bagatelgrænsen overskrides. Hvis den samlede værdi overstiger 1.000 kr. pr. år., skal medarbejderen selv huske at selvangive værdien af alle bagatelagtige personalegoder. Dog skal julegaver i naturalier aldrig beskattes, hvis værdien ikke overstiger 700 kr. pr. år (dvs. uændret i forhold til gældende regler) – uanset at den nye bagatelgrænse i øvrigt overskrides.

Lejlighedsgaver er stadig skattefri! Praksis for lejlighedsgaver i anledning af private mærkedage (bryllup, runde fødselsdage m.m.) er uændret, og sådanne gaver er fortsat skattefrie. Værdien heraf skal ikke medregnes i den nye bagatelgrænse. Praksis for generel personalepleje er ligeledes uændret, og der er fortsat skattefrihed. Værdien af kaffe- og frugtordninger, deltagelse i sædvanlige firmaarrangementer (julefrokost og firmaudflugter m.m.), blomster i anledning af ansættelse, udnævnelse eller lign. samt arbejdsgivers tilskud til f.eks. kantineordning og personaleforeninger (kultur-, kunst- og sportsaktiviteter, der foregår på arbejdspladsen) skal åledes heller ikke medregnes i den nye bagatelgrænse. Det vil således være skattefrit at deltage i f.eks. vinsmagninger arrangeret af arbejdspladsen - hvorfor ikke få hele Danmarks Vinhandel – klubvin.dk til at stå for jeres næste arrangement?

0 kommentarer

Hælder du din vin på karaffel?

Hvorfor bruger vi vinkarafler i dag og hvilken karaffel skal man vælge?

Det er mange gange et emne som drøftes over samtalekøkkenet, når gæsterne er kommet og vinen hældes på karaffel.

Vinkarafler er bl.a. en måde at dekantere vinen på, og hvad er så dekantering?

Man dekantere en vin ved at hælde den langsomt fra flasken og på den måde undgår man at få bundfald og andre restprodukter.

Men har en karaffel ikke andre funktioner?

Jo det handler også om at ilte vinen, give den luft som man siger. Dette er medvirkende til at vinen udfolder både sine duft- og smagsnuancer og giver en markant bedre vinoplevelse.

Er det alle vine som bør hældes på karaffel?

Som udgangspunkt har alle vine godt af at få luft og få bundfaldet væk, men der er forskel på unge og gamle vine.

En ung vin vil have rigtig godt af en bred bundflade på karaflen mens de lidt ældre og måske “finere” vine, som ofte har ligget længere til modning, bør få knap så megen luft. Kvaliteten i dine lidt dyrere vine, giver mange gange en dejlige duft- og smagsoplevelser. Her vil en karaffel med en smallere diameter være optimal.

Hvad med det visuelle?

Ja en karaffel er naturligvis også en del af dekorationen, når man gør lidt ekstra for sine gæster, derfor skal designet naturligvis også passe til din stil. I øvrigt er en vinkaraffel selvsagt glimrende til blindsmagning for dine gæster, bevidst eller ubevidst.

En billigere ung vin ser sig noget bedre ud på en smuk karaffel, end på flaske… er det ikke snobbet og snyd? Tja lidt måske, men nogle gange gør det jo ikke noget at vi gør lidt ekstra for at give et godt indtryk og det behøver nødvendigvis ikke koste det helt store.

Priserne på karafler af en finere kvalitet findes fra omkring 400 kr. og opefter. En fin investering i mange gode vinoplevelser.

Vinkarafel, And

0 kommentarer

Bentes vilde vintergryde

Du skal bruge:
Ca. 300 gr. dyrekød i tern
2 pastinak og 2 gulerødder skåret i mundrette stykker
1 løg, skåret på langs
½ pakke bacon
1 lille spidskål – evt. savoykål – snittet groft
1-2 spsk. grov sennep (den bornholmske er perfekt!)
1½ dl. vildt fond – evt. kalvefond, hvis ikke du har vildt fond
2 dl. piskefløde
Olie og smør til stegning (bruning)
Salt & peber

Sådan gør du:
Baconen svitses og der tilsættes løg som svitses med. Pastinak og gulerødder brunes med. Herefter tilsættes snittet kål, som også svitses med ved god varme – der skal stadig være ”bid” i kålen, så ikke for lang tid!

Alt hældes nu over i en skål og kødet brunes godt i den samme gryde og der tilsættes sennep, som brunes med til sidst. Fond og fløde hældes ved og undervejs i bruningen tilsættes salt og peber.

Rodfrugterne fiskes op af skålen og tilsættes kødet og skal nu simre ½ time ved svag varme.

Kål, bacon og løg vendes i og varmes med de sidste 5-10 minutter.

Retten serveres med gode hvide kartofler og smager himmelsk med en rigtig god rødvin – jeg kan varmt anbefale Viña Vilano Crianza til denne ret – en god kraftig rødvin fra Ribera del Duero i Spanien – læs mere om den her: Viña Vilano Crianza

0 kommentarer

Hurtig og lækker rødkål

Er du heller ikke til rødkål på glas? Så har jeg en hurtig og superlækker opskrift, som jeg gerne deler med dig:

Til 4 personer skal du bruge:

Et lille rødkål
en god klat smør
½ teskefuld stødt allehånde
½ teskefuld kanel
½ teskefuld revet ingefær
2 spiseskefulde ribsgele (ribssaft kan godt bruges som erstatning)
½-1/1 dl glöggkoncentrat

Sådan gør du:

Skær først rødkålet over i 4 dele og skær det derefter i forholdsvis tynde strimler
Varm smørret godt op i en stor gryde og lige før det bliver brunet kommes den strimlede rødkål i gryden og der røres godt rundt.
Tilsæt alle krydderier, ribsgele og glögg og rør igen godt rundt i gryden.
Rødkålen skal nu have lov at stege/koge godt igennem med jævnlig omrøring i ca. 10 minutter. Herefter kan du smage til med salt og peber og velbekomme, du har en lækker rødkål, som smager betydeligt bedre end alt det købe-rødkål du kan få på glas.

Denne rødkål smager særdeles godt sammen med alle former for stegt svinekød, stegt andebryst og meget mere..

Skal du servere rødkålen sammen med f.eks. andelår, anbefaler jeg en god kraftig vin som f.eks. Chateauneuf du Pape Grand Tinel – eller er du ude i noget mere hverdagsagtigt og kigger lidt mere på økonomien, skal du prøve den pragtfulde Raboso fra Corti Benedettine del Padovano

0 kommentarer

klubvin.dk er aktiv på Facebook – er du?

klubvin.dk

klubvin.dk byder alle velkommen på Facebook. Her har klubvin.dk en række løbende konkurrencer, masser af gode opskrifter og ideer og kommentarer til stort og småt indenfor vinens verden.

klubvin.dk håber at brugerne på http://www.facebook.com/klubvindk med tiden vil blive mere aktive og selv lægge opskrifter, spørgsmål og kommentarer til gavn og glæde for andre brugere.

0 kommentarer

Så er klubvin.dk klar til at levere i hele Danmark

klubvin.dk er klar til at levere i Hele Danmark

klubvin.dk er klar til at levere i hele Danmark

klubvin.dk har fået tekst på bilen og er nu mere synlig i gadebilledet ;-)
Møder du mig, er du altid velkommen til at hilse på :) Har du selv brug for at få tekst på din egen bil, så sig lige til… jeg kender et godt værksted, som jeg meget gerne anbefaler – flot og gennemført arbejde.

0 kommentarer

Smageskema

Der er mange der har efterspurgt et godt smageskema og jeg har derfor lagt vores eget smageskema på klubvin.dk. Her kan du kvit og frit hente smageskemaet som en pdf-fil der hurtigt og nemt kan udskrives.

Smageskemaet er opdelt, således at en vin maksimalt kan opnå 100 point. Hos klubvin.dk har alle vinene opnået mindst 80 point.

I smageskemaet skal der vurderes på syn, næse, mund og harmoni. Synet fortæller om vinens klarhed og farve. Næsen indikerer vinens intensitet, ægthed og kvalitet ud fra duft, mens munden har samme temaer omkring intensitet, ægthed og kvalitet. Harmonien måler vi ud fra forholdet mellem syre og tanin samt en overordnet generel vurdering.

De første mange gange jeg selv benyttede skemaet var jeg meget i vildrede med, hvordan det skulle bruges. Lang tids øvelse har dog gjort det til et uvurderligt værktøj for mig, når jeg professionelt smager på vin. Prøv det selv og prøv at gøre det til vane at beskrive og forklare den vin du drikker igennem f.eks. 1, 2 eller 3 måneder – du vil hurtigt lære at de oplevelser du får med vin og vinsmagning bliver større, jo mere du gør ud af det. 

Rigtig god fornøjelse ;-)

3 kommentarer

Lidt lækkert efter en travl dag

Pasta og kammuslinger

Du skal bruge:
En pakke god båndpasta – gerne økologisk, et lille løg, 3-4 gulerødder, en god håndfuld cherrytomater, en gul eller rød peberfrugt, en lille squash, 4 spsk. frisk flødeost, et lille bundt persille, en pakke kammuslinger (2 pakker gør kun retten lækrere!), jomfru olivenolie samt et godt stykke frisk parmesanost.

Sådan gør du:
Start med at skære løg, gulerødder, peberfrugt og squash i meget tynde strimler og skær persillen forholdsvis fint. Rist det meste i en dyb pande i olivenolien – husk at starte med gulerødder, derefter løg, så peberfrugt og til sidst squash og tomater. Steg det til det har fået lidt farve, sådan ca. 15 minutter. Kog nu pasta, så den er klar til brug. Tilsæt flødeost og persille til de stegte grøntsager, mens du rister kammuslingerne på en varm pande med lidt olivenolie til de bliver flot gyldne – ikke mere end et par minutter i alt, så bliver de kedelige og hårde! Tag nu den kogte pasta (kun kogt al dente) direkte fra kogevandet og bland den med grøntsagerne. Læg de stegte kammuslinger ovenpå og server straks rygende varm sammen med parmesanosten, som rives direkte ud over retten ved bordet.

Velbekomme, denne ret smager pragtfuldt sammen med et godt glas Chateau La Baume som er en dejlig fransk rødvin fra Rhone-området

En dejlig rødvin fra Rhone

En dejlig rødvin fra Rhone

0 kommentarer

Rhonefestival 2010 – med mange gode vine og ikke mindst en vinder

klubvin.dk var en af de mange udstillere på den store Rhone festival 2010 på Dansk Vincenter i Avedøre.

Vi havde taget flere gode Rhonevine med og rigtig mange var forbi vores stand for at smage på vores vine. Vi solgte også godt undervejs og fik udsolgt af bl.a. Chateauneuf du Pape Grand Tinel 2006 som dog kommer på lager hos os igen allerede i dag. Mange var forundret over prisen og mente at den skulle have kostet et sted mellem 350 og 450 kr. så det er ikke ikke uden stolthed at vi kan sælge den for kun 167,50 v/24 fl.

Også vores Chateau La Baume, Costières de Nimes fik stor opmærksomhed med mange positive kommentarer – men igen her synes folk at det er utroligt at man kan sælge så god vin så billigt – det varmede!

Den sidste af vinene jeg vil fremhæve her, er Domaine Vervine 2006, Vacqueyras A.O.C. som også blev rost til skyerne for sin fine kvalitet og for det gode forhold mellem pris og kvalitet. Domaine Vervine 2006, Vacqueyras A.O.C. blev fremhævet som den feminine vin med en flot rund smag hvor Chateauneuf du Pape Grand Tinel 2006 blev karakteriseret som den maskuline med saft og kraft og de helt rigtige kanter som hører sig til en rigtig bulderbasse.

klubvin.dk havde udlovet en dobbeltmagnum La Baume blandt alle de mange som på dagen skrev sig op til at modtage nyhedsbrevet fra klubvin.dk og salgskonsulent Kristoffer Baagøe fra Smag og Behag hjalp med at trække den heldige vinder som blev Bjarne Iversen. klubvin.dk siger tillykke til den heldige vinder.

Vi havde meget travlt på festivalen og fik derfor ikke taget ret mange billeder, men her er et vi selv synes godt om

Jøren skænker vin ud på klubvin.dk's flotte stand

Jøren skænker vin ud på klubvin.dk's flotte stand

0 kommentarer