Vinsiderne opdateret

Vi har gjort det igen – opdateret vores hjemmeside på klubvin.dk!

Siden vi i marts måned fik lagt et helt nyt lay-out på klubvin.dk har vi oplevet en øget omsætning, hvilket vi da er glade for og også stolte over! Vi har gjort mange gode erfaringer med den nye side, som er blevet meget lettere at finde rundt på, men som trods alt ikke var helt så klar som vi havde drømt om.

Her i april måned fik vi så ideen til, hvordan vi bedst muligt kan præsentere vores vores mange gode varer ved hjælp af billeder og en flot grafisk kommunikation. Efter at have forsøgt os lidt frem og tilbage har vi valgt en løsning, hvor alle produkterne bliver vist som billeder med en meget kort tekst – man kan så læse mere om det enkelte produkt ved at klikke på produktet. Prøv f.eks. at gå ind på siden “Vinreoler Bordex” – her kan du nu se de mange vinreoler, der findes i det faste sortiment og måske også få inspiration til, hvordan du selv kan sammensætte flere Bordex vinreoler til en større helhed.

Det er stadig muligt at søge blandt alle klubvin.dk’s mange varer. Kender man til navnet på en vin eller ved, hvilken drue man ønsker kan man skrive enten hele ordet eller en del af ordet i søgefeltet og trykke på “søg” – det er en hurtig og effektiv måde at finde produkterne på, hvis ikke lige man kan finde dem ved at kigge rundt på de mange sider der efterhånden er kommet på klubvin.dk

Vi vil stadig arbejde på at gøre klubvin.dk mere brugervenlig, og hører derfor meget gerne fra brugere og andre der kan give os gode ideer til forbedringer! Har du kommentarer eller andet til vores webshop, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os direkte – ellers er du også velkommen til at give et input her via vores blog.

 De bedste hilsener

 Bo Otterstrøm

 Her kan du se, hvordan produktsiderne nu ser ud

0 kommentarer