Grillstegt lever med stegt persille

Her en enkel og lækker opskrift på grillstegt lever med stegt persille. Passer perfekt sammen med nye kartofler med smør.

Du skal bruge:

Nye kartofler. Frisk kalvelever, gerne i forholdsvis tykke skiver. Et stort bundt persille. En god olivenolie til at stege persille i og til at smøre leveren med. Smør.

Sådan gør du:

Rens kartoflerne med en børste under vand og kog dem i 10 minutter, hæld vandet fra og lad dem stå i endnu 10 minutter og de er klar til at blive serveret.

Rens persillen i en balje med rigeligt vand, ryt den tør og hiv  stænglerne af, så du kun har bladende tilbage. Tør persillen god af og steg den på en pande i lidt olivenolie. Persillen skal steges til den bliver sprød og lækker og saltes derefter lidt med en god Maldon flagesalt.

Rens leveren og fjern diverse hinder. Fedt stykkerne godt ind i olivenolie og steg den på en grillpande eller på en god varm grill – først et par minutter på den ene side og så et par minutter på den anden side – den skal ikke gennemsteges, så bliver den bare tør og kedelig!

Læg den stegte persille ovenpå leveren og server lever sammen med de nye kartofler og en god klar frisk smør. En enkel og lækker ret, hvor du kan få ekstra point, hvis du skænker et godt glas Cotes du Rhone til!

Har du selv en god opskrift med lever som du vil dele med andre, skal du være velkommen til at gøre det her. Har du andre opskrifter du ønsker at dele, kan du naturligvis også gøre det her – jeg giver gerne et godt vinforslag til 🙂

0 kommentarer

Hent selv og spar endnu mere

Køb 24 fl. Spinelli Sangiovese og få 6 gratis oveni, hvis du selv henter i Værløse - ellers er der gratis fragt

Spinelli Sangiovese

Du har måske set at klubvin.dk har indgået et samarbejde med MetroXpress? Så har du måske også set det fantastiske tilbud på Spinelli Sangiovese og Spinelli Trebbiano, hvor du kan få 24 flasker for kun 1.080,- og spare 336,- i forhold til at købe flasker enkeltvis.

klubvin.dk leverer normalt fragtfrit ved 24 flasker og det gælder naturligvis også dette tilbud – meeen vi kan gøre det endnu bedre……. Hvis du bestiller og betaler disse vine på klubvin.dk og selv henter dem efter nærmere aftale på vores kontor i Værløse, giver vi dig 6 flasker oveni u/b – vi sparer på fragten og du får noget for ulejligheden, det må da siges at være en fair deal!

Har du lyst til at prøve andre vine, finder vi såmænd også nok ud af noget selvhenter-rabat, hvis du selv kan hente dine varer på vores kontor i Værløse. Det er ikke alle vinene vi har hjemme på kontoret, så du må lige bestille og aftale på forhånd, så du er sikker på at vi er på kontoret og at vinene også er der til dig, når du kommer for at hente dem 😉

Husk at du altid er velkommen til en god vinsnak.

0 kommentarer

Nye danske kartofler med asparges og søtunge

Fine ramsløg fra skovbunden

Fine ramsløg fra skovbunden

Har du mod på at servere en rimelig hurtig og meget lækker let middagsret, så vil jeg anbefale dig at prøve denne superlækre opskrift:

Der skal bruges:
Friske hvide asparges, et pænt bundt frisk ramsløg (findes i skoven lige nu), nye danske kartofler, et par søtungefiletter (anden fisk der kan steges kan også bruges), et lille smule kammuslinger (de frosne er fine) og, hvis man ikke kan undvære sovs, en gang Hollandaise (evt. den lette måde med pulver, smør og mælk).

Asparges skrælles og koges 8 minutter.
Kartofler skylles og børstes let og koges i 8 minutter, hvorefter vandet holdes fra og de står i 10 minutter og bliver superlækre og møre.
Fisken steges i smør i et par minutter og kammuslingerne tilsættes og steger med endnu et godt minut eller to.
Ramsløg svitses i smør på panden.
Sovsen gøres klar og retten anrettes med ramsløg på fisk og kammuslinger sammen med de nye kartofler og friske letkogte asparges.

Uhmm, det smager pragtfuldt sammen med et godt glas Sauvignon Blanc, det behøver bestemt ikke være den dyreste af slagsen 😉 – prøv f.eks. denne: http://bit.ly/Sauvignon-blanc

0 kommentarer

kammuslinger-og-salat-web1

 

Superlækker forårsret:

Kammuslinger på salat med nye danske kartofler!

Du skal bruge (til 2 personer):

10 store flotte kammuslinger

frisk salat, f.eks. Lollo Bionda og Romane-salat

et lille bundt grønne og et lille bundt hvide asparges

et par skalotteløg og et lille bundt purløg

Lidt Cava og lidt piskefløde

 

Sådan gør du:

Start med at koge de nye danske kartofler ganske let og lad dem køle lidt af.  Kog asparges meget let – de skal stadig være let sprøde. Kog de pillede og skivede skalotteløg i ½ dl. Cava til Cavaen er indkogt til halv mængde og tilføj derefter ½ dl piskefløde. Grillsteg kammusklingerne så de får lidt farve, men endelig ikke så meget at de bliver gennemstegte og hårde!

Riv salaten i mundrette stykker og andret den på et fad – bruger du forskellige slags salat, så bland det godt rundt. Læg kartoflerne på salaten og derefter asparges skåret ud i mundrette længder. Herefter kommes de grillede kammusklinger på og tilsidst de indkogte skallotteløg med Cava og fløde.

Uhmmm, smager pragtfuldt med en god Cava fra Cavas Hill – det skal være den halvtørre Brut efter min mening!

0 kommentarer