Hælder du din vin på karaffel?

Hvorfor bruger vi vinkarafler i dag og hvilken karaffel skal man vælge?

Det er mange gange et emne som drøftes over samtalekøkkenet, når gæsterne er kommet og vinen hældes på karaffel.

Vinkarafler er bl.a. en måde at dekantere vinen på, og hvad er så dekantering?

Man dekantere en vin ved at hælde den langsomt fra flasken og på den måde undgår man at få bundfald og andre restprodukter.

Men har en karaffel ikke andre funktioner?

Jo det handler også om at ilte vinen, give den luft som man siger. Dette er medvirkende til at vinen udfolder både sine duft- og smagsnuancer og giver en markant bedre vinoplevelse.

Er det alle vine som bør hældes på karaffel?

Som udgangspunkt har alle vine godt af at få luft og få bundfaldet væk, men der er forskel på unge og gamle vine.

En ung vin vil have rigtig godt af en bred bundflade på karaflen mens de lidt ældre og måske “finere” vine, som ofte har ligget længere til modning, bør få knap så megen luft. Kvaliteten i dine lidt dyrere vine, giver mange gange en dejlige duft- og smagsoplevelser. Her vil en karaffel med en smallere diameter være optimal.

Hvad med det visuelle?

Ja en karaffel er naturligvis også en del af dekorationen, når man gør lidt ekstra for sine gæster, derfor skal designet naturligvis også passe til din stil. I øvrigt er en vinkaraffel selvsagt glimrende til blindsmagning for dine gæster, bevidst eller ubevidst.

En billigere ung vin ser sig noget bedre ud på en smuk karaffel, end på flaske… er det ikke snobbet og snyd? Tja lidt måske, men nogle gange gør det jo ikke noget at vi gør lidt ekstra for at give et godt indtryk og det behøver nødvendigvis ikke koste det helt store.

Priserne på karafler af en finere kvalitet findes fra omkring 400 kr. og opefter. En fin investering i mange gode vinoplevelser.

 

Turn vinkaraflen kan både stå i den forsølvede holder og også ligge direkte på bordet

Turn er en flot og meget dekorativ vinkaraffel

4 kommentarer