Smag på sommeren på Møllehøj

Smag på sommeren på Møllehøj

Søndag den 26. maj tager vi hul på sommeren, når Møllehøj Kartofler og Grønt, Ganløse Bageri og klubvin.dk inviterer til smagning af sommerens allerbedste varer fra kl. 14 til 16

På Møllehøj begynder sommeren først rigtigt, når Stig graver årets første nye danske kartofler op. De tilberedes enkelt og lækkert, sammen med de nye, friske og sprøde, grønne asparges der er i højsæson nu. Der er være lækre smagsprøver på alt det bedste fra marken.

Det gode grønne serveres med friskbagte specialiteter fra Ganløse Bageri og et glas af de skønne vine fra Klubvin.dk, som har et stort udvalg af bobler, hvidvin, rosévin og rødvin, der passer til årstidens grøntsager.

Mens de voksne gæster smager vinene, får børnene et glas af Møllehøjs hjemmelavede rabarbersaft.

Sammen giver vi nogle gode råd til lette, sunde og hurtige retter, så når aftensmaden skal laves, behøver det ikke tage mere end max. 20 minutter.

Det er gratis at deltage i arrangementet.

Hvor: Møllehøj, Brunhøjvej 6, Søsum, 3670 Veksø

Hvornår: Søndag den 26. maj 2013 kl. 14-16

Hvem: Alle er velkomne

Hvem er vi: Vi er lokale producenter og leverandører, der værdsætter vin og fødevarer af kvalitet og gerne vil dele vores begejstring.

  • Møllehøj – mange kender os i forvejen som Stig’s Kartofler – vi er Helle og Stig
  • Ganløse Bageri – omegnens bedste bager ligger midt i Ganløse
  • Klubvin.dk – også kendt som Hele Danmarks Vinhandel, er lokalt forankret i Ganløse.

Bente og Bo vil åbne og skænke vin samt give gode råd om både mad og vin.

Gårdbutikken er selvfølgelig åben – og for at fejre de første, nye danske kartofler, har vi sammensat nogle poser, der gør det let at få god og lækker aftensmad på bordet.

RSS feed med kommentarer til dette indlæg · TrackBack URL

Skriv en kommentar