juni 28th, 2010 kl. 19:50 (Mad og vin)

Let, hurtigt, enkelt og superlækkert!
Du skal bruge:
- Et bundt hvide asparges
- friskt brød eller flutes
- Hollandaise
- lidt godt røget laks
Sådan gør du:
- Skræl de hvide asparges og kog dem i 8 minutter
- Lav en god Hollandaise sauce
- Varm et godt stykke brød eller flute
- Skær varmrøget laks ud i pæne skiver og anret hele retten på tallerkner
Server retten sammen med et godt glas Sauvignon Blanc - jeg smagte selv en helt ny og meget fed af slagsen i dag. Den kommer fra Yealands Way - New Zealand og bare helt fantastisk fed og lækker! Den kommer til salg hos klubvin.dk fra tirsdag 29/6 når jeg får hentet en sending hjem fra importøren! Det kan simpelthen ikke gå hurtigt nok, den er bare skøn!
Permalink
juni 18th, 2010 kl. 08:15 (Ikke kategoriseret, Mad og vin)
Så blev det igen tid til en let sommerret - omelet med grøntsager og bacon
Til 2 personer skal du bruge:
- 6 friske æg,
- 2 forårsløg
- et pænt stykke squash
- en rød peberfrugt
- en håndfuld blommetomater
- lidt purløg
- en tsk. maizena
- lidt mælk
- en pakke bacon.
- Friskt rugbrød fra bageren (eller hjemmebagt)
Sådan gør du:
- Start med at skære forårsløg i mindre stykker og steg det let på panden mens du snitter squash og peberfrugt som du så lægger på panden sammen med forårsløgene.
- Steg bacon sprødt.
- Pisk æg sammen med maizena og mælk og hæld det hele på en forholdsvis varm smurt pande og steg det til det er næste gennemstegt - rør gerne i æggemassen undervejs.
- Skær tomater i små bidder og klip purløg, så det er klar til at blive brugt som pynt.
- Når ægget er næsten gennemsteget hældes forårsløg og squash på den ene halvdel og den anden halvdel trækkes henover fyldet med en paletkniv.
- Der pyntes nu med tomater og purløg og bacon får lov at ligge på den tomme halvdel af panden og hele retten er klar til servering sammen med et godt stykke friskbagt rugbrød fra bageren.
Velbekomme - smager pragtfuldt sammen med en kold øl ….. eller et godt glas mousserende vin

Permalink
juni 11th, 2010 kl. 17:25 (Mad og vin)
Tjaehh, når ikke vejret ligefrem kalder på grilltid, må man ty til andre måder at tilberede maden på
Her står den på kylling på kartofler og hvidløg med lidt gulerødder til at give lidt farve til retten.
Sådan gjorde jeg:
En frisk kylling på ca. 1.500 g. blev parteret i mindre stykker - 1 kg. nye kartofler fra Stig i Søsum blev vasket og børstet og skåret i kvarte - de nye fine (italienske…) gulerødder (bare 4-5 stykker) også vasket og børstet og skåret i lidt mindre stykker - 4 fed hvidløg blev afskallet.
Kartofler, gulerødder og hvidløg blev lagt i et ildfast fad og drysset med salt og peber. Kyllingen blev lagt ovenpå og drysset med salt og peber - og det hele sat i ovnen med lidt staniol på toppen i den første halve times tid ved 190 C. Derefter fik retten lov at stå endnu halvanden time og var nu klar til servering.
Kylling på kartofler, hvidløg og gulerødder blev serveret sammen med en lækker Sauvignon Blanc fra TerraNoble.

Permalink