juli 28th, 2010 kl. 11:20 (Ikke kategoriseret)
Tak til de mange, der har deltaget i klubvin.dk’s kundetilfredshedsundersøgelse indtil nu. De mange besvarelser og de fine kommentarer er med at hjælpe os til hele tiden at kunne forbedre hjemmesiden og ikke mindst sikre at vi hele tiden har fokus på god service i alle led!
Her er nogle af de mange kommentarer vi har fået undervejs i vores undersøgelse:
*** Superflot service - bestilt søndag aften, varen leveret lige til døren onsdag eftermiddag…
*** Jeg glæder mig til gode oplevelser med jeres brede sortiment…
*** Det var rigtigt godt at jeg blev kontaktet dagen efter jeg havde bestilt mit vinskab…
*** Kanon hjemmeside, lækkert design som passer til jer, - stort plus…
*** Jeg var godt tilfreds og vil helt sikkert bruge siden igen…
*** Klubvin levede helt op til mine forventninger og ikke sidste gang jeg besøger klubvin.dk…
*** Jeg fik fremragende god betjening telefonisk med Otterstrøm…
*** Altid hurtig levering…
Permalink
juli 4th, 2010 kl. 17:30 (Mad og vin)
Luksusmenu med god have-/terrassevin til 2 personer
Du skal bruge:
2 flotte entrecote, godt marmorerede, små nye kartofler, et mini-romainesalat, lidt rød peberfrugt, en håndfuld små blommetomater, 6-10 store champignon, lidt god gruyere ost (andet kan også bruges), lidt soltørrede tomater, lidt god hvidløgsflødeost, rigeligt smør!, lidt god balsamico og en god jomfruolivenolie, lidt ristede saltede mandler og endelig en rigtig god flaske veltempereret vin, og meget gerne en Flor de Pingus 2007 som er både meget kraftig og som også rummer en mængde gode smagsindtryk.
Sådan gør du:
Kog kartofler let i ca. 10 min. og hæld vandet fra – derefter skal de stege langsomt i rigeligt smør til de er møre og med en pæn lys skorpe.
Tilbered salaten ved at rive de fine blade af et miniromainesalathoved i mindre mundrette stykker. Skær lidt rød peber i mindre stykker og tomater i enten ¼ eller 1/8 stykker og bland det sammen med salaten. Hak de ristede saltede mandler let og læg dem ovenpå salaten. Bland en god dressing af balsamico og olivenolie med lidt salt og peber og hæld det over salaten, som nu er færdig og bare skal stå og trække lidt.
Tag stokken af champignonerne og fyld halvdelen af dem med gruyere ost og lidt hakket soltørret tomat. Den anden halvdel af champignonerne fyldes med en god hvidløgsflødeost og de sættes på grillen (væk fra gløderne) i ca. 12 minutter.
Steg de flotte entrecote på en god varm grill til de får god kulør, men uden at de på nogen måde bliver overstegte og tørre!
Anret nu hele retten på tallerkner og tilkald din bedre halvdel til et super måltid, hvortil du har åbnet en rigtig god flaske vin – meget gerne en Flor de Pingus 2007, som varmt kan anbefales til denne skønne sommerret i haven eller på terrassen.
Velbekomme og god appetit

Stegte små nye kartofler i RIGELIGT SMØR

Lækker salat - se farverne og tænk på smagen... uhhmm

Fyldte champignon på grillen i 12 minutter

Fydte champignon og Entrecote på en varm grill

Grillmester og vinhandler Bo Otterstrøm på slap line

Så er Flor de Pingus 2007 ved at blive åbnet


Bente siger skål og glæder sig til at smage!

Se det store smil - det er nu også en god vin !

Så er vi klar til servering

Supermåltid med en supervin - perfekt til haven eller terrassen
Permalink