Hurtig og lækker rødkål

Er du heller ikke til rødkål på glas? Så har jeg en hurtig og superlækker opskrift, som jeg gerne deler med dig:

Til 4 personer skal du bruge:

Et lille rødkål
en god klat smør
½ teskefuld stødt allehånde
½ teskefuld kanel
½ teskefuld revet ingefær
2 spiseskefulde ribsgele (ribssaft kan godt bruges som erstatning)
½-1/1 dl glöggkoncentrat

Sådan gør du:

Skær først rødkålet over i 4 dele og skær det derefter i forholdsvis tynde strimler
Varm smørret godt op i en stor gryde og lige før det bliver brunet kommes den strimlede rødkål i gryden og der røres godt rundt.
Tilsæt alle krydderier, ribsgele og glögg og rør igen godt rundt i gryden.
Rødkålen skal nu have lov at stege/koge godt igennem med jævnlig omrøring i ca. 10 minutter. Herefter kan du smage til med salt og peber og velbekomme, du har en lækker rødkål, som smager betydeligt bedre end alt det købe-rødkål du kan få på glas.

Denne rødkål smager særdeles godt sammen med alle former for stegt svinekød, stegt andebryst og meget mere..

Skal du servere rødkålen sammen med f.eks. andelår, anbefaler jeg en god kraftig vin som f.eks. Chateauneuf du Pape Grand Tinel – eller er du ude i noget mere hverdagsagtigt og kigger lidt mere på økonomien, skal du prøve den pragtfulde Raboso fra Corti Benedettine del Padovano

RSS feed med kommentarer til dette indlæg · TrackBack URL

Skriv en kommentar