Vin udbringning

Vin er ikke den nemmeste vare at håndtere, når den skal sendes, da den jo vejer godt til og også har en vis risiko for at gå i stykker. Det er heller ikke altid nemmest selv at håndtere transporten, især hvis der er tale om mange flasker, kan det være en tung omgang. Derfor kan det være relevant med vin udbringning. Læs resten af dette indlæg »

0 kommentarer

Vinsmagning – Hvordan gør du?

Vin er ingen videnskab. Alligevel kan det være en god idé, at man ved lidt om, hvordan man smager på vin, så man får mest muligt ud af den og også lærer hen ad vejen, hvilke vine, man bedst synes om. Her vil jeg give nogle korte råd til vinsmagning, som du kan forsøge at følge næste gang, du smager vin. Læs resten af dette indlæg »

0 kommentarer

Amarone metoden

Amarone er en af de mest efterspurgte vine i Danmark og den rammer på mange måder den danske smag og går også godt til mange af de danske madretter. Amarone er jo en kraftig og tung vin ofte med en alkoholprocent på 15-16 %, men den er også blød og rund og har en snert af sødme i sig – perfekt til de danske ganer. Og en sådan kraftbasse af en vin passer godt til det danske landkøkken, som ofte er kraftigt med kød, tilbehør og saucer. Læs resten af dette indlæg »

0 kommentarer

Valg af vinskab – kriterier udfra kundeønsker

Jeg har lagt følgende kriterier til grund for min ”screening” af markedet …

Primære formål: Vinskab til vinopbevaring / Sekundært: temperering af serveringsklare vine …
I skabet vil blive opbevaret både røde, hvide og Rose´ vine, samt Champagne mv.

Kapacitet: ca. 150 flasker
Køleteknik multi eller dual/tripple-zone
Kabinet/låge Sort eller Alu/børstet-stål-look …
Hængsling Venstre side
Prissegment: Max 20.000,- DKR
Lavest mulige lydmæssig emission …
Lavest mulig strømforbrug …

Jeg kunne forestille mig, at dit valg kunne stå mellem disse skabe:
———————————————————————————————————–
Amphora
Amphora er vores suverænt mest solgte serie af alle. Dette skyldes en rigtig god balance mellem pris, kvalitet og tekniske faciliteter. I serien finder du vinskabe med enten single eller multizone.

Amphora produceres på en stor kinesisk fabrik, og bliver hjemtaget til DK i containere 2-3 gange årligt. Der sælges omkring 3-400 Amphoraskabe årligt i DK, og der er etableret dansk serviceorganisation så skabe i udu, også kan blive serviceret … dette sker on-site hos forbrugeren …

Vi har et Amphora VK160 (150 flasker) stående i vores showroom – og du er meget velkommen til at komme og se, føle og spørge …

Her er de vigtigste tekniske data på skabet (VK160):

Amphora VK160
Kapacitet: 150 flasker
Køleteknik multi eller singlezone …
Kabinet/låge Sort interiør – Sort exteriør – røgfarvet glaslåge …
Hængsling Singlezone=Højrehængslet / Multizone fås højre eller Venstrehængslet … ej vendbare døre!
Levering: oftest 2-3 arbejdshverdage … længere leveringstider kan forekomme …
Lydbillede: 40-42 dB
Energiforbrug 0,8 KwH/døgn = anslået ca. 585,- DKR årligt …
Mål HxBxD 164 / 59,5 / 58
Pris: 7.495,- inkl. 4 udtrækshylder… (Ekstra hylder 225,-stk)

Se mere om Amphora på dette link:
http://www.klubvin.dk/pl/Vinskabe_Amphora_Vinklimaskabe_119.aspx

———————————————————————————————————–

Vintec
Vintec ligger på de generelle kvaliteter, et ”par streger” over Amphora … Komponenter til Vintec indkøbes over det meste af verden, medens det tekniske design og selve samlingen, foregår på dansk fabrik …

Vintec V150 SG 2e kan arbejde som enten et singlezoneskab eller som et multizoneskab! – altså en hybrid med begge zoneteknologier indbygget i et og samme skab. Det er de konkrete indstillinger af skabet der afgør, hvilken ”modus” der køres i … Fordelen er jo oplagt denne, at skabet kan ændre ”rolle” hvis lagringsbehovet ændrer sig …

Herudover udmærker Vintec sig ved at være noget mere lydsvagt end Amphora … Vintec har 36/39 mod 40/42 dB på Amphora…

Endeligt giver Vintec med dets alu/stål-look – for de fleste – bedre integrationsmuligheder med hjemmets øvrige inventar … Der er så til gengæld ikke så mange modeller at vælge imellem, og på et enkelt punkt, ”halter” Vintec efter Amphora, nemlig på ”hylde-komfort” … Vintecs hylder kan godt nok tages ud for at flytte dem op/ned i skabet, men det er ikke udtrækshylder der kører på udtræksskinner med kuglelejer!

Kapacitet: 149 flasker
Køleteknik multi eller singlezone – valgfrit via indstilling af skabet …
Kabinet/låge Sort interiør – valgfrit exteriør i sort eller alu-look – røgfarvet glaslåge med alu-lister …
Hængsling Højrehængslet med vendbar dør …
Levering: oftest 2-3 arbejdshverdage … længere leveringstider kan forekomme …
Pris: 11.950,- inkl. 5 hylder … (Ekstra hylder 379,-/stk)
Lydbillede: 36-39 dB
Energiforbrug 1,0 KwH/døgn = anslået ca. 730,- DKR årligt …
Mål HxBxD 155 / 59,5 / 59,5

Se mere om Vintec på dette link:
http://www.klubvin.dk/pl/Vinskabe_Vintec_vinskabe_111.aspx

———————————————————————————————————–

Climadiff
… er en meget stor producent af vinskabe, – og dette i i alle mulige udformninger og størrelser…

Produktserierne tæller tilsammen over 50 forskellige modeller … Størsteparten af skabene bliver produceret på egne fabrikker dels i Frankrig, men også – helt eller delvist – ”ude i østen” …

Det der kendetegner Climadiff skabene er, at der er ”tænkt vin fra starten …” og ikke tænkt ud fra et almindeligt køleskabs synspunkt… Dette afspejler sig gennem de ofte lidt atypiske mål på Climadiff skabene, men også på nogle ret gennemtænkte indretninger af skabenes interiør, og dertil med en lang række af tekniske finesser …

Der hvor vi oftest møder ”nej tak” fra vores kunder når vi foreslår Climadiff skabe, er på Franskmændenes farvevalg når de designer vinskabe… Der er nemlig rigtigt mange Bordeauxfarvede og mørkegrønne nuancer blandt udbuddet af Climadiff skabe … men dog også skabe i sort og alu-look …

Avintage AV 205 – et singlezone skab med en ekstrem høj lagringskapacitet set i forhold til skabets volumen. På nogenlunde samme plads som et Amphora VK120 bruger på at lagre 100 flasker, dér bliver der plads til næsten 200 flasker i AV 205 …

Som du ser, er der her tale om et ”lukket skab”, dvs. uden glaslåge men med ”massiv fast dør”. Selv om alle seriøse producenter af vinskabe leverer deres glaslåger med UV-beskyttelse, så er en fast låge alt andet lige, bedre ift. UV-beskyttelse… OG bedre rent isoleringsmæssigt, sidstnævnte giver sig udslag i et meget lavt energiforbrug!…

Kapacitet: 196 flasker
Køleteknik singlezone
Kabinet/låge Sort interiør – Sort exteriør – fast låge …
Hængsling Højrehængslet ej vendbar …
Levering: typisk 2 uger … længere leveringstider kan forekomme …
Pris: 11.500,- inkl. 4 hylder … (Ekstra hylder 695,-/895,-/stk)
Lydbillede: 37 dB
Energiforbrug 0,5 KwH/døgn = anslået ca.365,- DKR årligt …
Mål HxBxD 130 / 70 / 68

Se alle Climadiff produkter her:
http://www.climadiff.com/

———————————————————————————————————–

Avintage AV116 – et DUAL-zone serverings/tempereringsskab med 2 separate temperaturzoner og høj betjeningskomfort (8 hylder – heraf 6 med udtræk)…

Man vælger dette skab hvis man vil opbevare sine vine nærmest serveringsklare og/eller man har et behov for at opbevare vine ved 2 forskellige temperaturer i hvert sin ”temperatur-afdeling” …

Ligeledes vælger man dette skab ud fra ønsker om et visuelt stål og alulook …

Kapacitet: 116 flasker
Køleteknik DUALzone
Kabinet/låge Sort interiør – Sort exteriør – glaslåge med stålramme …
Hængsling Højrehængslet – vendbar …
Levering: typisk 2 uger … længere leveringstider kan forekomme …
Pris: 13.500,- inkl. 11 hylder … (Ekstra hylder pris: ?)
Lydbillede: 42 dB
Energiforbrug 0,8 KwH/døgn = anslået ca. 585,- DKR årligt …
Mål HxBxD 139 / 59,5 / 68
Skabet leveres også i en udgave til 146 flasker … til ca. 15.000,-

Se alle Climadiff produkter her:
http://www.climadiff.com/
———————————————————————————————————–

Avintage DIVA 265 MGN – et TRIPPLE-zone skab til opbevaring, temperering og serveringsklare vine med hele 3 temperaturzoner og høj betjeningskomfort. Dertil et meget lydsvagt skab, med et højt æstetisk udtryk og gennemførte materialevalg … Modellen fås både med glaslåge og en variant med fast/massiv dør.

Kapacitet: 265 flasker
Køleteknik TRIPPLEzone
Kabinet/låge Sort interiør – Sort exteriør – glaslåge med sort ramme / massiv dør i sort …
Hængsling Højrehængslet – ej vendbar …
Levering: typisk 2 uger … længere leveringstider kan forekomme …
Pris: 15.000,- inkl. 5 hylder … (m/ glaslåge) (Ekstra hylder pris: 795,-)
14.000,- for modellen med fast låge
Lydbillede: 37 dB
Energiforbrug 0,5 KwH/døgn – 0,65 KwH/døgn = anslået ca. 470,- DKR årligt …
Mål HxBxD 165 / 70 / 72

Se alle Climadiff produkter her:
http://www.climadiff.com/
———————————————————————————————————–

DOMETIC … fremstiller vinskabe til vinkendere, der sætter pris på “meget-tæt-på-lydløs” og vibrationsfri køling – dette opnås ved at lave et køleskab uden kompressor!

Teknologien bag Dometic vinskabe er det enestående absorptionsprincip, der er blev opfundet i år 1925. Denne teknologi gør ikke brug af kompressor, der gir’ rystelser, og der findes ikke nogen bevægelige dele i kølesystemet..

Dette sikrer en enestående og næsten fuldstændig lydløs drift, og dermed en meget lang levetid for vinskabet …

På “minussiden” skal man være opmærksom på et relativt højt energiforbrug i daglig drift, og ligeledes en relativ høj varmeafgivelse fra skabets kølesystem.

Dometic vinskabe fås med massiv dør eller UV-beskyttende glasdør. Alle modeller er tilgængelige i flot, rustikt trælook og flere modeller -fx model CS200 fås ligeledes i stål/alu-look …

Vinskabene har alle dørlås, digital temperaturstyring, luftfugtighedsregulering og aktivt kulfilter.

Hyldebestykningen kan skræddersyes efter ønske, idet der findes kraftige fastmonterede opbevaringshylder i massivt træ (til stabling), samt udtrækshylder i træ/metal monteret på letgående hjulkøreskinner.

Udtrækshylderne kan placeres med enten 90 eller 120 mm. afstand, så der også kan skabes plads til magnum flasker.

Til alle Dometic vinskabe medfølger et PC-program til lager-/lokationsstyring af din vinsamling.

Dometic CS200

Kapacitet: 206 flasker (fås også mindre)
Køleteknik SINGLEzone
Kabinet/låge Sort interiør – Stål-alu/Sort exteriør – glaslåge med Stål/alu-ramme eller massiv dør …
Hængsling Højre el. venstrehængslet – ej vendbar …
Levering: Skal undersøges!
Pris: Fra ca. 18.000,- til 22.000,- alt efter modelvariant og låge – inkl.4- 5 hylder …
(Ekstra hylder pris: 495,-)
Lydbillede: 0 dB
Energiforbrug ca. 2,0 – 2,5KwH/døgn = anslået ca.1.400,- DKR årligt …
Mål HxBxD 175 / 60 / 75

Se mere om Dometic her:
http://www.dometic.com/enie/International/Site/Products/Wine/wine-cabinets/

———————————————————————————————————–
Afsluttende bemærkninger:

Lagringskapaciteter:
Som du nok har bemærket, så har jeg medtaget skabe der på lagringskapaciteten sommetider ligger noget over det behovet på 150 flasker. Du skal dog være opmærksom på, at de oplyste kapaciteter i skabene kun opnås når de er ”proppet til randen” og hvor vinene er indlagt meget kompakt med hals mod hals alle steder hvor dette er muligt. Anlægger man en anden ”vinkel” på flaskeoplægningen, hvor man især fokuserer på stor overskuelighed og hurtig udtagning og indlægning af nye flasker… fx ved at montere flere hylder, så falder lagringskapaciteten, det samme gælder, hvis flaskerne afviger fra standard cl. flasker …

Single, Multi eller dual/tripplezone:
Som du sikkert også har bemærket, så har jeg medtaget et par singlezoneskabe … Selv om vi sidst “landede” på, at et dual/multi-zoneskab nok var det rigtige i den aktuelle situation, så har jeg hæftet mig ved, at du sagde, at du sagtens kunne “styre” den endelige temperering, hvis blot du fik et skab hvor du kunne opbevare ved korrekt temperatur… og dette taler jo hen mod et singlezoneskab …

Hvilket skab er så det bedste?
… som omskrevet kunne blive: Hvilken bil er bedst… En Ford, en BMW, eller en Audi … og svaret må blive: Det bedste valg er, dér hvor dit behov og din pengepung er afstemt…dér ligger det rigtige valg…

Før jeg kan pege mere præcis på et eller to skabe der skiller sig ud til din fordel, så skal jeg vide lidt om din indstilling til ovenstående forslag… Derefter vil jeg gå dybere i de tekniske forskelle, fx hvilke temperaturindstillinger man kan lave på de konkerte skabe, fordi dette er bestemt meget forseklligt fra skab til skab …

0 kommentarer

Magic Wine Decanter

Har du nogensinde prøvet at dekantere en vin?

Det kan gøres på flere måder og den mest brugte er at hælde vinen på karaffel – hvilket både giver vinen en god iltning og samtidig er med til at præsentere vinen på en flot måde.

En anden og mere effektiv måde at dekantere på, er at hælde vinen gennem en Wine Decanter, som er beregnet til formålet. Her opnår man en optimal iltning af vinen på meget kort tid.

Med en Magic Wine Decanter hælder du vinen direkte fra flaske gennem dekanteren i glasset og vinen er nu klar til at drikke, blødere og runder og mere velsmagende end hvis den kom direkte fra flasken. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle vine der skal dekanteres! Det er en proces der mest egner sig til forholdsvis unge og friske vine, mens gamle og lagrede vine skal have så lidt ilt som muligt.

Mange af de mennesker jeg har haft til vinsmagning er blevet overbevist om værdien af at dekantere vinen – ved adskillige blindforsøg, hvor jeg stiller 2 glas vin ved hver deltager og beder dem om en kommentar til vinene – og en kort bedømmelse af forskellen på dem, er der i 9 ud af 10 tilfælde så markant en forskel på vinen i glas 1 og glas 2 at folk umiddelbart tror at der er tale om 2 forskellige vine! Det er bare den samme vin i begge glas, den ene kommer direkte fra flasken, mens den anden har været en tur gennem min Magic Wine Decanter. Og det sjove er, at vinen der har været gennem decanteren altid bliver opfattet som blødere, mere åben, mere frugtig og langt mere drikkemoden end den vin der kommer direkte fra flasken.

Benytter man en Wine Decanter, skal man være opmærksom på, at den aldrig kan gøre en dårlig vin god – og at den ikke kan fjerne fejl fra vinen som f.eks. propsmag – den kan kun gøre god vin bedre!

Winefactory har testet Magic Wine Decanter Deluxe – og du kan se resultatet af bedømmelsen her – jeg skal så lige sige at indslaget hører til i den sjove ende, jeg kunne da ikke lade være med at trække voldsomt på smilebåndet 🙂

0 kommentarer

Ny skattefri bagatelgrænse for personalegoder – noget for dig?

Nu bliver det muligt at modtage skattefri gaver og herunder vin – og det bliver lettere for arbejdsgivere at administrere gaver til medarbejdere.

Skatteministeriet har den 17. marts 2011 sendt et lovforslag i høring vedrørende skattefritagelse for mindre personalegoder m.v. Lovforslaget vil også betyder en lempelse af indberetningsreglerne for arbejdsgiverne. Når ændringen er gennemført, har arbejdsgiveren kun har indberetningspligt, hvis værdien af det enkelte gode overstiger 1.000 kr. Det forventes, at lovforslaget vedtages inden sommerferien, og de nye regler indføres med tilbagevirkende kraft fra og med 1. januar 2011 – og vi skal nok rette teksten til her, når forslaget er vedtaget.

Lovforslagets indhold: Der indføres en ny årlig skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. pr. medarbejder. Overskrides bagatelgrænsen, skal der ske beskatning af hele beløbet og ikke kun det overskydende beløb (på samme måde som den allerede gældende bagatelgrænse vedrørende arbejdsmæssigt betingede goder). Den nye bagatelgrænse omfatter f.eks. mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin og chokolade, deltagergebyr til motionsløb samt adgang/årskort til svømmehal, forlystelsespark, zoo, museum, teater og sportsbegivenheder m.m., men også den almindelige julegave.

Reglerne for indberetning ændres samtidig, og arbejdsgiver slipper fremover for at skulle indberette goder med en værdi under 1.000 kr. pr. stk. – også i de situationer, hvor værdien af flere goder tilsammen overstiger den nye bagatelgrænse på 1.000 kr. Kun i de tilfælde hvor værdien af det enkelte gode overstiger 1.000 kr., skal der ske indberetning. Arbejdsgiver skal derfor ikke holde styr på, hvor meget den enkelte medarbejder modtager af bagatelagtige personalegoder.

Fremover vil det være medarbejderen, som skal holde styr på, om bagatelgrænsen overskrides. Hvis den samlede værdi overstiger 1.000 kr. pr. år., skal medarbejderen selv huske at selvangive værdien af alle bagatelagtige personalegoder. Dog skal julegaver i naturalier aldrig beskattes, hvis værdien ikke overstiger 700 kr. pr. år (dvs. uændret i forhold til gældende regler) – uanset at den nye bagatelgrænse i øvrigt overskrides.

Lejlighedsgaver er stadig skattefri! Praksis for lejlighedsgaver i anledning af private mærkedage (bryllup, runde fødselsdage m.m.) er uændret, og sådanne gaver er fortsat skattefrie. Værdien heraf skal ikke medregnes i den nye bagatelgrænse. Praksis for generel personalepleje er ligeledes uændret, og der er fortsat skattefrihed. Værdien af kaffe- og frugtordninger, deltagelse i sædvanlige firmaarrangementer (julefrokost og firmaudflugter m.m.), blomster i anledning af ansættelse, udnævnelse eller lign. samt arbejdsgivers tilskud til f.eks. kantineordning og personaleforeninger (kultur-, kunst- og sportsaktiviteter, der foregår på arbejdspladsen) skal åledes heller ikke medregnes i den nye bagatelgrænse. Det vil således være skattefrit at deltage i f.eks. vinsmagninger arrangeret af arbejdspladsen hvorfor ikke få hele Danmarks Vinhandel – klubvin.dk til at stå for jeres næste arrangement?

0 kommentarer

Hælder du din vin på karaffel?

Hvorfor bruger vi vinkarafler i dag og hvilken karaffel skal man vælge?

Det er mange gange et emne som drøftes over samtalekøkkenet, når gæsterne er kommet og vinen hældes på karaffel.

Vinkarafler er bl.a. en måde at dekantere vinen på, og hvad er så dekantering?

Man dekantere en vin ved at hælde den langsomt fra flasken og på den måde undgår man at få bundfald og andre restprodukter.

Men har en karaffel ikke andre funktioner?

Jo det handler også om at ilte vinen, give den luft som man siger. Dette er medvirkende til at vinen udfolder både sine duft- og smagsnuancer og giver en markant bedre vinoplevelse.

Er det alle vine som bør hældes på karaffel?

Som udgangspunkt har alle vine godt af at få luft og få bundfaldet væk, men der er forskel på unge og gamle vine.

En ung vin vil have rigtig godt af en bred bundflade på karaflen mens de lidt ældre og måske “finere” vine, som ofte har ligget længere til modning, bør få knap så megen luft. Kvaliteten i dine lidt dyrere vine, giver mange gange en dejlige duft- og smagsoplevelser. Her vil en karaffel med en smallere diameter være optimal.

Hvad med det visuelle?

Ja en karaffel er naturligvis også en del af dekorationen, når man gør lidt ekstra for sine gæster, derfor skal designet naturligvis også passe til din stil. I øvrigt er en vinkaraffel selvsagt glimrende til blindsmagning for dine gæster, bevidst eller ubevidst.

En billigere ung vin ser sig noget bedre ud på en smuk karaffel, end på flaske… er det ikke snobbet og snyd? Tja lidt måske, men nogle gange gør det jo ikke noget at vi gør lidt ekstra for at give et godt indtryk og det behøver nødvendigvis ikke koste det helt store.

Priserne på karafler af en finere kvalitet findes fra omkring 400 kr. og opefter. En fin investering i mange gode vinoplevelser.

 

Turn vinkaraflen kan både stå i den forsølvede holder og også ligge direkte på bordet

Turn er en flot og meget dekorativ vinkaraffel

4 kommentarer

Bentes vilde vintergryde

Du skal bruge:
Ca. 300 gr. dyrekød i tern
2 pastinak og 2 gulerødder skåret i mundrette stykker
1 løg, skåret på langs
½ pakke bacon
1 lille spidskål – evt. savoykål – snittet groft
1-2 spsk. grov sennep (den bornholmske er perfekt!)
1½ dl. vildt fond – evt. kalvefond, hvis ikke du har vildt fond
2 dl. piskefløde
Olie og smør til stegning (bruning)
Salt & peber

Sådan gør du:
Baconen svitses og der tilsættes løg som svitses med. Pastinak og gulerødder brunes med. Herefter tilsættes snittet kål, som også svitses med ved god varme – der skal stadig være ”bid” i kålen, så ikke for lang tid!

Alt hældes nu over i en skål og kødet brunes godt i den samme gryde og der tilsættes sennep, som brunes med til sidst. Fond og fløde hældes ved og undervejs i bruningen tilsættes salt og peber.

Rodfrugterne fiskes op af skålen og tilsættes kødet og skal nu simre ½ time ved svag varme.

Kål, bacon og løg vendes i og varmes med de sidste 5-10 minutter.

Retten serveres med gode hvide kartofler og smager himmelsk med en rigtig god rødvin – jeg kan varmt anbefale Viña Vilano Crianza til denne ret – en god kraftig rødvin fra Ribera del Duero i Spanien – læs mere om den her: Viña Vilano Crianza

0 kommentarer

Hurtig og lækker rødkål

Er du heller ikke til rødkål på glas? Så har jeg en hurtig og superlækker opskrift, som jeg gerne deler med dig:

Til 4 personer skal du bruge:

Et lille rødkål
en god klat smør
½ teskefuld stødt allehånde
½ teskefuld kanel
½ teskefuld revet ingefær
2 spiseskefulde ribsgele (ribssaft kan godt bruges som erstatning)
½-1/1 dl glöggkoncentrat

Sådan gør du:

Skær først rødkålet over i 4 dele og skær det derefter i forholdsvis tynde strimler
Varm smørret godt op i en stor gryde og lige før det bliver brunet kommes den strimlede rødkål i gryden og der røres godt rundt.
Tilsæt alle krydderier, ribsgele og glögg og rør igen godt rundt i gryden.
Rødkålen skal nu have lov at stege/koge godt igennem med jævnlig omrøring i ca. 10 minutter. Herefter kan du smage til med salt og peber og velbekomme, du har en lækker rødkål, som smager betydeligt bedre end alt det købe-rødkål du kan få på glas.

Denne rødkål smager særdeles godt sammen med alle former for stegt svinekød, stegt andebryst og meget mere..

Skal du servere rødkålen sammen med f.eks. andelår, anbefaler jeg en god kraftig vin som f.eks. Chateauneuf du Pape Grand Tinel – eller er du ude i noget mere hverdagsagtigt og kigger lidt mere på økonomien, skal du prøve den pragtfulde Raboso fra Corti Benedettine del Padovano

0 kommentarer

klubvin.dk er aktiv på Facebook – er du?

klubvin.dk

klubvin.dk byder alle velkommen på Facebook. Her har klubvin.dk en række løbende konkurrencer, masser af gode opskrifter og ideer og kommentarer til stort og småt indenfor vinens verden.

klubvin.dk håber at brugerne på http://www.facebook.com/klubvindk med tiden vil blive mere aktive og selv lægge opskrifter, spørgsmål og kommentarer til gavn og glæde for andre brugere.

0 kommentarer