Hurtig og lækker rødkål

Er du heller ikke til rødkål på glas? Så har jeg en hurtig og superlækker opskrift, som jeg gerne deler med dig:

Til 4 personer skal du bruge:

Et lille rødkål
en god klat smør
½ teskefuld stødt allehånde
½ teskefuld kanel
½ teskefuld revet ingefær
2 spiseskefulde ribsgele (ribssaft kan godt bruges som erstatning)
½-1/1 dl glöggkoncentrat

Sådan gør du:

Skær først rødkålet over i 4 dele og skær det derefter i forholdsvis tynde strimler
Varm smørret godt op i en stor gryde og lige før det bliver brunet kommes den strimlede rødkål i gryden og der røres godt rundt.
Tilsæt alle krydderier, ribsgele og glögg og rør igen godt rundt i gryden.
Rødkålen skal nu have lov at stege/koge godt igennem med jævnlig omrøring i ca. 10 minutter. Herefter kan du smage til med salt og peber og velbekomme, du har en lækker rødkål, som smager betydeligt bedre end alt det købe-rødkål du kan få på glas.

Denne rødkål smager særdeles godt sammen med alle former for stegt svinekød, stegt andebryst og meget mere..

Skal du servere rødkålen sammen med f.eks. andelår, anbefaler jeg en god kraftig vin som f.eks. Chateauneuf du Pape Grand Tinel – eller er du ude i noget mere hverdagsagtigt og kigger lidt mere på økonomien, skal du prøve den pragtfulde Raboso fra Corti Benedettine del Padovano

0 kommentarer

Rhonefestival 2010 – med mange gode vine og ikke mindst en vinder

klubvin.dk var en af de mange udstillere på den store Rhone festival 2010 på Dansk Vincenter i Avedøre.

Vi havde taget flere gode Rhonevine med og rigtig mange var forbi vores stand for at smage på vores vine. Vi solgte også godt undervejs og fik udsolgt af bl.a. Chateauneuf du Pape Grand Tinel 2006 som dog kommer på lager hos os igen allerede i dag. Mange var forundret over prisen og mente at den skulle have kostet et sted mellem 350 og 450 kr. så det er ikke ikke uden stolthed at vi kan sælge den for kun 167,50 v/24 fl.

Også vores Chateau La Baume, Costières de Nimes fik stor opmærksomhed med mange positive kommentarer – men igen her synes folk at det er utroligt at man kan sælge så god vin så billigt – det varmede!

Den sidste af vinene jeg vil fremhæve her, er Domaine Vervine 2006, Vacqueyras A.O.C. som også blev rost til skyerne for sin fine kvalitet og for det gode forhold mellem pris og kvalitet. Domaine Vervine 2006, Vacqueyras A.O.C. blev fremhævet som den feminine vin med en flot rund smag hvor Chateauneuf du Pape Grand Tinel 2006 blev karakteriseret som den maskuline med saft og kraft og de helt rigtige kanter som hører sig til en rigtig bulderbasse.

klubvin.dk havde udlovet en dobbeltmagnum La Baume blandt alle de mange som på dagen skrev sig op til at modtage nyhedsbrevet fra klubvin.dk og salgskonsulent Kristoffer Baagøe fra Smag og Behag hjalp med at trække den heldige vinder som blev Bjarne Iversen. klubvin.dk siger tillykke til den heldige vinder.

Vi havde meget travlt på festivalen og fik derfor ikke taget ret mange billeder, men her er et vi selv synes godt om

Jøren skænker vin ud på klubvin.dk's flotte stand

Jøren skænker vin ud på klubvin.dk's flotte stand

0 kommentarer